Hvordan sælger du din bil?

Har du svært ved at sælge din bil? Det er du heldigvis ikke alene om. Mange har problemer med at få den rigtige pris for sin bil. Og vælger man at sælge privat, kræver det at man kender til diverse specifikationer på sin bil – og det er langt fra de fleste der kender til dette. Så derfor tyr mange til forhandlere for at få deres bil vurderet, og mere ofte end ikke, så får man en vurdering der er under forhåbninger. Det er spillets regler, da bilforhandleren også skal tjene penge på at videresælge bilen samtidig med at han med stor sandsynlighed også skal bruge lidt tid og penge på at gøre bilen klar til den næste ejer. Men hvordan sælger du så din bil? Nedenfor kan du blive klogere på hvordan du på bedste vis får solgt din bil, og til en fair pris!

Vælg forhandler eller medie

Vælger du at sælge til en forhandler skal det være fordi du ikke magter at bøvle med at sætte bilen til salg på egen vis, eller fordi du ønsker at give den i bytte. Det er aldrig en god idé at sælge din bil til en forhandler alene. Hvis du gør det, skal det altså være fordi du ikke går op i at få den rigtige pris, eller fordi du køber en ny bil i samme forbindelse. Ved at du kombinerer salget af din egen bil med køb af en ny bil, kan du bruge dette i forhandlingsprocessen, og forhandleren ser muligvis muligheder ved at opkøbe din bil på samme tid.
Hvis du vælger at sælge bilen selv, så er det vigtigt at du gør din en del research på internettet. Ved at søge på bilens årgang og kilometer antal, kan du nemt finde dig en estimering på din bils værdi. Så kan du altid ligge til eller trække fra på baggrund af bilens faktiske stand. Kilometertal og alder er dog hvad der vægter mest når du skal vurdere bilens værdi.
Det er også vigtigt at du vælger det rigtige medie er sælge bilen på. Faktisk er det blevet meget populært at sælge sin gamle bil Facebook Marketplace. Der sidder mange krejlere og helt almindelige mennesker for den gangs skyld, som køber mange ting og sager på Facebook. Hvis ikke Facebook er tiltagende for dig kan du bruge Bilbasen eller DBA. Bilbasen er dog mere målgruppe specificeret, hvor der på DBA sælges alt fra gamle DVD’er til brugt tøj.

Gør bilen præsentabel

Før du overhovedet overvejer at tage billeder af bilen og ligge dem på internettet, så skal du gøre bilen rent. Bilen skal fremstå i god stand og der skal på ingen måde være tegn på at den har gennemlevet et helt årti med eventuelle børn og hunde. Sørg for at den skinner en smule og tag gerne billederne i god belysning. Det er super vigtigt at man gør noget ud af billederne for at man kan fange potentielle købers opmærksomhed. Det værste du kan gøre, er ikke at vedhæfte billeder til din annonce. Sørg derfor for at tage billederne i god kvalitet. Her kan du sagtens bruge en nyere iPhone eller andet. Hvis ikke du har et godt kamera, så skal du låne et.
At bilen fremstår præsentabel, er måske den største salgsfaktor når du vælger selv at sælge bilen på internettet!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *