Bliv klogere på udbetaling af efterløn og se datoerne for 2019

Vil du gerne vide hvad efterløn er, og hvornår i 2019 du får efterløn udbetalt? Du er ikke den eneste, og derfor har vi valgt at skrive denne artikel, for at besvare forhåbentligt alle dine spørgsmål, så du har helt ro i maven når du skal på efterløn, eller en i din familie skal. Hvis der sker ændringer, så vil denne side blive opdateret som det første, så du altid kan regne med de tal der står her på hjemmesiden passer med ændringerne.

Se hvornår efterløn bliver udbetalt her

Torsdag den 31. Januar 2019
Torsdag den 28. Februar 2019
Fredag den 29. Marts 2019
Tirsdag den 30. April 2019
Fredag den 31. Maj 2019
Fredag den 28. Juni 2019
Onsdag den 31. Juli 2019
Fredag den 30. August 2019
Mandag den 30. September 2019
Torsdag den 31. Oktober 2019
Fredag den 29. November 2019
Tirsdag den 31. December 2019

Hvad er efterløn?

Efterløn er en måde at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, inden at du går på pension. Ja du kan faktisk få udbetaling af efterløn i hele 5 år før du kommer på pension, hvis du har valgt at være med i en akasse som betaler efterlønsbidrag. Det er en dansk velfærdsordning der igennem overførselsindkomst giver os danskere muligheden for at trække os tilbage før tid. Man skal tilmelde sig en arbejdsløshedskasse, og påbegynde efterlønsbidrag, før det er muligt at komme på efterløn. Hvis du, inden du går på efterløn fortryder din beslutning om at gå på efterløn, så kan du godt vælge at melde dig ud igen, og så vil du også få tilbagebetalt alle dine indbetalte efterlønsbidrag som du hidtil har lavet.

Hvor meget koster det få en efterlønsordning?

De koster 502 kroner om måneden i efterlønsbidrag, mens man som deltidsforsikrede kan nøjes med at betale 334 kroner om måneden. En god ting at vide, som mange glemmer er at efterlønsbidraget faktisk giver dig fradrag, som du skal huske at registrere i din forskudsopgørelse.

Hvis du ønsker at påbegynde indbetaling til efterløn, så skal du gøre det inden du fylder 30 år, da det derefter er for sent at begynde. Men har du tilmeldt dig i rette tid, så kan du også selv bestemme om du vil sætte dine indbetalinger til efterløn på pause undervejs.

Hvornår kan man komme på efterløn?

Det er faktisk forskelligt, og afhænger nemlig af hvor gammel du er og hvornår du derfor er født. Men jo yngre du er, jo ældre bliver du før du kan komme på efterløn, da alderen for påbegyndelse af efterløn hele tiden stiger. Hvis du er født før den 1. januar i 1954, så kan du komme på efterløn som 60 årige. Hvis du er yngre, så stiger efterløns alderen. Alderen for både efterløn og pension stiger faktisk hvert 5 år, grundet vores stigende levealder. Næste gang den stiger bliver i januar år 2020.

Du kan i denne table se hvornår du kan komme på efterløn.

Hvorfor startede efterlønsordningen?

Efterlønsordningen startede helt tilbage i 1975, og var endeligt primært beregnede til folk med ekstra hårdt arbejde i form af enten fysisk eller psykisk arbejde. Det var nemlig meningen at der skulle gøres plads til unge arbejdsløse som skulle ind på jobmarkedet. Man forventede dengang at der ville komme til at være blot 17000 folk som ville starte på efterløn.

Dog blev det hurtigt til en normal ordning i danmark, og 2009 var der 135.503 personer på efterløn, hvilket jo uden tvivl har betydet at udbetaling af efterløn er blevet til en succesfuld ordning i Danmark.

Hvordan søger jeg efterløn?

Hvis du vil søge efter efterløn, så skal du indsende blanket AR 283, og du skal helst få den sendt afsted i god tid inden du starter på efterløn, hvilket betyder helst nogle uger inden den påbegynder. Når du har sendt den afsted, så skal du også få sendt nogle blanketter angående pension og rådighedserklæring, men dem behøver du ikke udfylde før du er gået på efterløn. Du kan tidligst udfylde blanket AR 283 6 uger inden du skal påbegynde efterlønnen.

Bliver min pension modregnet min efterløn?

Bare fordi du betaler til en efterlønsordning, så er det ikke helt sikkert at du rent faktisk får efterløn. Det er faktisk din pensions størrelse, som bestemmer om du rent faktisk får efterløn og hvor meget du får i efterløn, da den bliver modregnet din udbetaling af efterløn.

Selvom du ikke får udbetaling af din pension mens du får efterløn, så vil den stadig blive modregnet, da det er selve optjeningen af pensionen som afgør det.

Hvis du har en pensions opsparing på over 5.2 millioner, så vil denne modregning faktisk betyde at du slet ikke kan få udbetalt din efterløn, da denne formue er for stor.

Hvor tit skal jeg udfylde mit efterlønskort?

Du skal udfylde dit efterlønskort hver eneste måned, hvor du vil have udbetaling af din efterløn. Din udbetaling af efterløn er i hele måneder, hvilket betyder at du får din efterløn for 160,33 timer om måneden.

Hvad er 2 års reglen og den skattefri præmie?

Hvis du gerne vil opfylde 2 års reglen, så må du først gå på efterløn mindst 2 år efter at du har modtaget dit efterlønsbevis. I den periode skal du minimum have arbejdet i 3120 timer fra den da du har modtaget efterlønsbeviset, eller drevet en selvstændig virksomhed i hele den periode. Hvis du kan opfylde 2 års reglen, så vil du modtage den højeste efterlønsydelse og du vil kunne få muligheden for at optjene en skattefri præmie. Den skattefri præmie beløber sig på hele 13.416 i 2018 for de fuldtidsforsikrede, og 8944 kroner for dem som er deltidsforsikrede.

For at få denne skattefri præmie, så er en af betingelserne at du ikke har fået dit efterlønsbidrag tilbagebetalt eller fået delpension.

Hvad er et efterlønsbevis?

Efterlønsbeviset er erklæringen fra din a-kasse som fortæller at du har ret til at gå på efterløn fra dagen hvor du modtager efterlønsbeviset, og du vil stadig modtaget dette bevis på trods af at du bliver syg eller kommer i fælgslet.

Du får dette efterlønsbevis hvis du opfylder alle kravene, så du behøver ikke selv at gøre noget som helst og hvis akassen mangler nogle oplysninger fra dig, så vil de kontakte dig. Det er dog vigtigt at du er medlem af en akasse når du får beviset, og så skal du naturligvis også have nået den aktuelle efterlønsalder.

Se relaterede sider:

Børnepenge

Kontanthjælp

Sygedagpenge