Alt om kontanthjælp og hvornår udbetales kontanthjælp i 2019?

Utroligt mange danskere er idag afhængig af den offentlige ydelise også kendt som kontanthjælp, og tidligere kendt som bistandshjælp. Uden udbetaling af kontanthjælp ville disse folk ikke kunne klare sig til dagen og vejen. Hvis du af den ene eller den anden grund ikke fik deres udbetaling  af kontanthjælp så vil betaling af husleje, mad osv. være en umulighed og derfor er det vigtigt at man ved hvornår man får disse penge, hvilket er årsagen til at vi har lavet denne side.

Hvad er kontanthjælp?

I Danmark lever vi i en velfærdsstat, hvor vi er så heldige at kunne passe på alle danskere, også de svageste af dem som ikke selv har muligheden for at kunne bidrage. Der er mange meninger om vores system i Danmark, og da vi har en velfærdstat som giver os utroligt mange muligheder og friheder i forhold til andre steder i verden, så kræver det også at der er en god dansk økonomi, for at vi kan bevare dette. Dette gør også at vi i Danmark har et stort skattetryk som finansiere hele vore system, som det er idag.

Kontanthjælp sikre at der ikke er nogen danskere i landet, som ikke kan få mad på bordet, eller tag over hoved, uanset hvordan deres situation ser ud. Det sikre også at vi i Danmark ikke har har lige så store problemer med tiggere som i mange andre lande som ikke har denne form for støtte. Vi har i Danmark haft kontanthjælp, som oprindeligt blev kaldet bistandshjælp siden 1976. Siden vi begyndte med denne støtte, er der sket meget og mange store ændringer er blevet lavet løbende, for at optimere lovgivningen. Det er blevet sværere at misbruge kontanthjælp hvis man ikke ”har lyst at arbejde”, og det har igennem tiden sikret at flere er kommet i arbejde, hvilket også har nedbragt udgifterne til kontanthjælps systemet.

Der er i Danmark 146.880 danskere som er på kontanthjælp i 2019.

Kan jeg få kontanthjælp?

For at få kontanthjælp skal man være minimum 30 år. Derudover så er det nødvendigt at du har svært ved at forsørge dig selv, grundet der er sket noget i dit liv som ligger til årsag for det. Det kan eksempelvis være at du er blevet ramt af en længervarig sygdom, skilsmisse eller for de flestes tilfælde arbejdsløshed. Du skal ikke længere kunne forsørge dig eller din familie rent økonomisk, og derudover så er det også et krav at du kan bevise at du ikke modtager hjælp fra andre ydelser som giver dig økonomisk støtte. Dette kunne være dagpenge, pension, efterløn eller førtidspension som gør at du ikke kan få kontanthjælp også.

Derudover så skal den kommune du bor i, vurdere om du er klar til at komme i job, så derfor vil du efter at du har ansøgt kommunen om kontanthjælp blive indkaldt til en samtale, hvor dette bliver vurderet.

Se hvornår kontanthjælp udbetales

Torsdag den 31. Januar 2019
Torsdag den 28. Februar 2019
Fredag den 29. Marts 2019
Tirsdag den 30. April 2019
Fredag den 31. Maj 2019
Fredag den 28. Juni 2019
Onsdag den 31. Juli 2019
Fredag den 30. August 2019
Mandag den 30. September 2019
Torsdag den 31. Oktober 2019
Fredag den 29. November 2019
Tirsdag den 31. December 2019

Hvor meget får man i kontanthjælp?

Det er meget forskelligt, hvor meget man kan få i kontanthjælp, og det afhænger af mange forskellige parametre. Hvis du er fyldt 30 og forsøger børn, så får du 14.993 kroner om måneden. Er du fyldt 30 uden børn, så vil du få 11.282 kroner om måneden, og er du enlig forsøger under 30 år gammel, så får du 14.331 kroner om måneden. Men der er langt flere ting som har en betydning for hvor meget du får udbetalt i kontanthjælp.

Her er en oversigt over hvor meget du kan få i kontanthjælp i 2019

  • Fyldt 30 år, forsørger børn  – 14.993 kroner om måned.
  • Fyldt 30 år, andre – 11.282 kroner om måneden.
  • Enlige forsørgere under 30 år – 14.331 kroner om måneden.
  • Forsørgere under 30 år, som ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud – 10.026 kroner om måneden.
  • Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge) – 11.282 kroner om måneden.
  • Under 30 år, psykisk syg, forsørgelsespligt – 14.993 kroner om måneden.
  • Under 30 år, psykisk syg, udeboende – 11.282 kroner om måneden.
  • 25-29 år, udeboende – 7.272 kroner om måneden.
  • 25-29 år, hjemmeboende – 3.509 kroner om måneden.
  • Under 25 år, udeboende – 7.272 kroner om måneden.
  • Under 25 år, hjemmeboende  – 3.509 kroner om måneden.
  • Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl. tillæg  – 14.993 kroner om måneden.

Hvad er gensidig forsøgerpligt?

Hvis du får kontanthjælp, er det så lige meget om du er sammenlevende eller gift, i forhold til hvor meget du får udbetalt?

Tidligere havde man i Danmark gensidig forsøgerpligt for alle som var sammenlevende, som betyder at man har pligt til at forsørge hinanden, hvis man bor sammen eller er gift. Det var kommunen som stod for det, men blev afskaffet d. 1 januar i 2016 for sammenlevende, da det ramte utroligt mange kærestepar og skabte utroligt meget røre i medierne grundet alle de problemer i de danske hjem der opstod på grund af denne regel.

Gensidig forsøgerpligt gælder dog stadig for gifte, så hvis man er gift så er ens kontanthjælp meget afhængig af sin partners indtægt, og i de fleste tilfælde så vil man helt eller delvist skulle leve af denne indtægt.

Hvad er kontanthjælpsreformen?

Kontanthjælpsreformen blev lavet for at få flere kontanthjælps modtagere i arbejde, for at få kontanthjælps systemet mere effektivt, og derved spare, men også hjælpe kontanthjælps modtagerne ud af kontanthjælpen. Formålet er at undgå at kontanthjælp bliver et livsvilkår, men kun er en midlertidig hjælp, for at undgå alt for mange for lange forløb.

Derudover så er formålet med kontanthjælpsreformen at få flere unge til at begynde og færdiggøre en uddannelse, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet efterfølgende, hvilket giver mindre chance for at de kommer tilbage på kontanthjælp igen.

Hvis man kan komme i arbejde, så vil man blive aktiveret til at komme ud og arbejde, indtil man rent faktisk kan komme ud på arbejdsmarkedet og kommer i job. Hvis det giver mening for den individuelle, så kan det en del af denne aktivering også bestå af en form for uddannelse, som forbedre chancerne for at få et job.

Kontanthjælpsreformen har primært ramt de unge under 30 år, som ingen uddannelse har, eftersom deres kontanthjælp rent faktisk er helt afskaffet, og i stedet er uddannelseshjælp kommet til, som minder mest af alt om SU.

Hvad er kontanthjælpsloftet?

Er du modtager af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, så er der blevet lavet en grænse for hvor meget du maksimalt må få i integrationsydelse, kontanthjælp eller uddannelseshjælp, men også særlig støtte og boligstøtte.

Denne grænse bliver kaldet kontanthjælpsloftet. Du får dog ikke mindre i din kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, men til gengæld så vil du få mindre i særlig støtte og i din boligstøtte.

Er der ingen i din husstand, som modtager enten boligstøtte eller særlig støtte, så vil i ikke blive ramt af kontanthjælps loftet, og det vil derfor ingen betydning have for hvor meget i får.

Hvor meget er kontanthjælps loftet på?

Hvor meget dit kontanthjælpsloft er på afhænger af mange ting, såsom eksempelvis din alder, og om du er gift eller sammenlevende, om du er enlig eller om du er forsøger for et barn under 18, som har samme bopælsadresse som dig, men det afhænger også om hvad du får i de forskellige ydelser.

Her er en oversigt over hvor meget du maksimalt kan få i støtte hver måned i 2019:

For kontanthjælpsmodtagere som er fyldt 30 år.

  • Gift og sammenlevende med et barn: 14.993 kr.
  • Gift og sammenlevende med to børn eller flere børn: 14.993 kr.
  • Gifte og sammenlvende uden børn: 11.282 kr.
  • Endelige med et barn: 15.632 kr.
  • Endelige med to børn eller flere: 16.001 kr.
  • Endelige uden børn: 13.645 kr.

Kontanthjælpsmodtagere under 30 år. 

  • Gift og sammenlevende med et barn: 12.801 kr.
  • Gift og sammenlevende med to børn eller flere børn: 12.674 kr.
  • Gifte og sammenlvende uden børn: 9.723 kr.
  • Endelige med et barn: 15.323 kr.
  • Endelige med to børn eller flere: 15.692 kr.
  • Endelige uden børn: 10.445 kr.

Kontanthjælps loftet er blevet berygtet efter at det blev indført i 2016, og der har været utallige diskussioner om denne grænse for hvor meget man kan få af de forskellige offentlige ydelser, hvis man altså er på kontanthjælp.

Da kontanthjælpsloftet blev indført, så fulgte en ny 225-timers regel med, som betyder at man som kontanthjælpsmodtager skal have 225 timers ustøttet arbejde, hvis du er ugift og forsat ønsker at få den fulde kontanthjælp eller fulde uddannelseshjælp.

225-timers reglen

Den relativt nye 225-timers regel som medfulgte da kontanthjælpsloftet blev vedtaget, betyder at hvis du ikke har haft minimum 225 timers ordinært arbejde indenfor de seneste 12 måneder, og været på kontanthjælp i mindst 1 år, indenfor de sidste tre år.

225-timers reglen blev indført d. 1 april 2016, men startede først rigtigt d. 1 oktober 2016, og startede med en nedsat overgangsperiode frem til d. 31. marts 2017, hvor kravet kun var 113 timers ordinært ustøttet arbejde, indenfor de 6 sidste måneder.

Bliver din kontanthjælp eller uddannelseshjælp nedsat grundet 225-timers reglen, så vil du modtage den fulde støtte så snart du har opfyldt reglen om at have de 225 timers arbejde indenfor 12 måneder.

Kontanthjælp og formue

Når du er på kontanthjælp, så er det fordi at du som udgangspunkt ikke kan forsørge dig selv eller din familie. Dette betyder også at du ikke må have en formue, hvis får kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Er dig og din partner gift, så må din partner heller ikke være indehaver af en formue. Det vurderes som en formue, hvis du har op til 10.000 kroner for enlige og 20.000 kroner for par som er gift. Hvis du har en formue på over disse beløb, så vil du som udgangspunkt skulle forsørge dig selv og din familie

Men hvad bliver endeligt betragtet som en formue? Mange tror at en formue kun er de kontante pengebeløb som man har i banken, men det er ikke kun kontanter som betegnes som en formue. Det er også hvis du ejer bil, aktier eller andre værdipapirer, som kan blive omsat til kontanter relativt let. Derudover så vil alle typer opsparinger også blive betegnet som beløb der betegnes som en formue på kontanthjælp. Derudover så bliver sommerhus også medregnet, sammen med en stor friværdi i boligen også i nogle tilfælde vil komme i betragtning som en formue.

Kommunen vil i tilfælde af din formue, gå ind og regne ud hvad din formue er, og trække den fra din kontanthjælp i en udregnet periode, så hvis du eksempelvis har hvad der svarer til én måneds kontanthjælp i formue, så vil du ikke få kontanthjælp i én måned.

Dog kan din kommune gå ind i den konkrete sag og se bort fra formuer som:

  • Er nødvendigt for at bevare en nødvendig boligstandard
  • Er nødvendig for at få en nødvendig boligstandard.
  • Bør bevares af hensyn til job og uddannelsen.

Ferie og kontanthjælp

Hvis du gerne vil holde ferie mens du er på kontanthjælp, så skal du vide at du ikke har ret til ferie med kontanthjælp. Du har kun ret til ferie med støtte, hvis du har fået kontanthjælp eller uddannelseshjælp i 12 uafbrudte måneder, eller hvis du har en aftale med dit jobcenter om hvornår du holder ferie. Hvis du opfylder disse krav, så kan du højst få 2 ugers ferie på en gang.

Har du været på arbejdsmarkedet inden du kom på kontanthjælp, og igennem dit tidligere job optjent ferie, så skal denne ferie bruges inden at du kan holde ferie under din kontanthjælp.

Du får altså ikke kontanthjælp, hvis du vælger først at oplyse dit jobcenter om at du allerede har holdt noget ferie, efter at du har holdt ferien, eller hvis du har haft en afbrudt kontanthjælp i de seneste 12 måneder.
Du skal fortælle dit lokale jobcenter om dine ferieplaner mindst 14 dage inden ferien starter, men det er ikke en garanti for at du får lov at holde din ferie. Det er nemlig jobcenteret som bestemmer om du får lov til at holde din ferie på kontanthjælp. Du kan dog selv bestemme hvornår på året du vil holde ferien. Du skal dog være opmærksom på at du ikke får lov til at holde yderligere ferie hvis du bliver syg under din ferie.

Kontanthjælp og aktivering

Når man får kontanthjælp, så vil kommunen forsøge at hjælpe dig i arbejde, og i den forbindelse vil det ofte betyde at du bliver sendt i aktivering under kontanthjælp. Det vil ske stort set lige så snart at du har søgt kontanthjælpen. Det kan enten være i form af tilbud til arbejde i en virksomhed, uddannelse eller lignende indsatser. Er du under 30 år og uden børn, så vil du skulle tage uddannelse, hvis du idag ingen har.

Du har pligt til at tage ethvert rimelige tilbud omkring arbejde, ligesom du har pligt til at tage imod uddannelses tilbud, kurser og lignende som kan hjælpe dig ind på arbejdsmarkedet i fremtiden.

Se vores relaterede sider som omhandler:

SU

Dagpenge

Boligsikring