Er du en af dem, der lever af at sælge dine ord? Så ved du formentlig også, at din indtægt varierer fra måned til måned. Hvis du er selvstændig forfatter, så betegnes du ikke som en almindelig lønmodtager på arbejdsmarkedet, og det kan føre til komplikationer, hvis du gerne vil have en sikkerhed omkring din indkomst via en a-kasse.
Er det muligt for en selvstændig forfatter at få dagpenge? Hvad kan a-kassen hjælpe dig med? Og hvilke er de bedste a-kasser for selvstændige forfattere?
Hvad hjælper a-kassen dig med?
A-kasserne er til for at støtte dig økonomisk, når du er ledig. Ligeledes bistår de med vejledning og rådgivning, så du hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Mange tror, at a-kasserne udbetaler dine dagpenge, men de er faktisk statsstøttede organisationer, og derfor får du samme dagpengesats uanset hvilken a-kasse, du er medlem af.
Selvom a-kasserne modtager statsstøtte, er de dog private organisationer, hvilket betyder, at forskellen mellem a-kasserne kan være stor. Derfor kan det oftest betale sig at sætte sig ind i, hvad den pågældende a-kasse kan tilbyde dig.
Har du brug for en a-kasse som selvstændig forfatter?
En almindelig lønmodtager får typisk den samme indkomst måned efter måned, men det er langt fra tilfældet hos selvstændige. Nogle måneder kan du tjene mange penge, mens der kan være mange måneder, hvor du ingen indkomst har. Dog betyder det ikke, at du er arbejdsløs.
Forfatterskabet betegnes ikke som et almindeligt lønmodtagerarbejde, og grundet de uregelmæssige indkomsttidspunkter kan det være svært at kategorisere en selvstændig forfatter som arbejdsløs – og dermed berettiget til dagpenge.
Men er det så muligt at få dagpenge som selvstændig forfatter? Det korte svar er ja, det kan du godt. Som beskrevet foroven er det dog ikke nok, at du igennem en længere periode ikke har haft nogen indtægt. Det kræver nemlig, at du lukker din virksomhed ned. Det anses for at være en erkendelse af, at du ikke kan få virksomheden til at køre rundt, hvilket er væsentligt, hvis du vil modtage dagpenge.
Skulle du derfor være tvunget til at opgive forfatterdrømmen, kan det være en fordel at være medlem af en a-kasse, så du er sikret økonomisk tryghed. Dermed vil du altså være berettiget til dagpenge, hvis du opfylder a-kassens reglement.
Hvilken a-kasse skal du vælge?
Der findes et væld af a-kasser. Som hovedregel er de enten tværfaglige eller fagspecifikke. De fagspecifikke lukker kun medlemmer ind, der arbejder i en bestemt branche. De er oftest en smule dyrere, men til gengæld kender de den pågældende branche. Det betyder, at de har gode forudsætninger for at give dig gode råd og den fornødne vejledning, hvis du skulle få behov for det.
Derimod er de tværfaglige a-kasser åbne for medlemmer af flere forskellige brancher og fagområder. De er som udgangspunkt billigere, men kan til gengæld ikke yde samme eksperthjælp. Det betyder dog ikke, at du ej vil få støtte, hvis du skulle blive ledig.
Eftersom der gælder specielle regler for selvstændige på dagpengeområdet, anbefaler vi dog, at du melder dig ind i en fagspecifik a-kasse for netop selvstændige. Dermed kan du sparre med andre, der har nogenlunde samme baggrund som dig, hvilket kan være en stor fordel, når du får brug for det. Der findes nemlig en hel del a-kasser, der retter sig mod selvstændige. Her kan de hjælpe dig med juridisk hjælp, og ofte tilbyder de ligeledes kurser, der er gavnlige for selvstændige. Inden du træffer din beslutning, skal du overveje, om de kan dække dine behov, skulle det blive nødvendigt.