Skal du købe hus?
Står du over for at skulle gøre dit første huskøb? Så har du sikkert en masse tanker og spørgsmål omkring finansiering, hvad du skal se efter, når du køber hus og en masse andre ting. I denne artikel vil vi gennemgå de vigtigste punkter, du skal have styr på, når du skal til at købe, så du i stedet for at optage forbrugslån online måske skal på jagt efter et realkreditlån.
Skab et overblik
Det er enormt spændende at stå over for sit første huskøb. Drømmene er store og forventningerne matcher måske ikke helt realiteterne. Derfor er det første, I skal gøre, inden I løber ned i banken, at sætte jer ned og skabe et overblik og lægge en foreløbig plan. Spørg jer selv om, hvor I gerne vil bo og hvordan jeres drømmebolig ser ud. Skal det være nybyggeri, eller er det okay med et lidt ældre hus, der måske skal sættes lidt i stand? Vil I bo på landet eller i byen? Har I børn eller planlægger I at udvide familien på sigt?
Når I har fået styr på de grundlæggende detaljer, skal I se på, hvordan økonomien ser ud. Banken vil stille jer en række spørgsmål omkring jeres forventede økonomi for at finde ud af, hvor mange penge I kan låne. De vil blandt andet spørge ind til jeres lønninger, jeres månedlige udgifter, jeres forventede rådighedsbeløb, og de vil også spørge ind til at jeres livsstil. Rejser I meget eller spiser meget på restaurant? Når alle jeres faste udgifter er betalt, hvor meget har I så tilbage til mad, husholdning, biografture, og uforudsete udgifter? Det tal er jeres rådighedsbeløb, og det er det, banken beregner jeres lånemuligheder ud fra.
Som hovedregel skal I gerne have følgende rådighedsbeløb, før banken vil overveje et lån:
- 5000 kr. for 1 voksen
- 8000 kr. for et par
Banken vil også se på jeres samlede gæld. Det drejer sig både om billån, studielån, kassekredit og andre former for lån. Disse oplysninger bruger de til at beregne jeres gældfaktor, som fortæller dem noget om jeres kreditværdighed.
Når I har styr på alle disse oplysninger, er det ydermere en god idé at lægge et budget, som I kan medbringe til mødet med banken. Det viser, at I er seriøse og har et godt overblik over jeres økonomi og faste udgifter.
Læg et budget
Der er mange ting, I skal tage højde for, når der skal lægges et budget. Nogle af udgifterne kan være svære at beregne, fordi I ikke kender de rigtige tal endnu, men så kan I med fordel komme med et kvalificeret bud, så regnskabet bliver så tæt på rigtigt som muligt. Der er mange ting, der skal tages højde for, når der skal lægges et budget. I skal blandt andet tage højde for:
Boliglån
Ejendomsværdiskat
Vandafledning
Vandforbrug
Varme
El og gas
Vedligehold
Udgifter til en eventuel bil
Licens/internet/telefon/tv
Forsikringer
Opsparing/eventuel pensionsopsparing
Diverse abonnementer og medlemskaber
Eventuelle institutioner for børnene
Kæledyr
A-kasse og fagforeningskontingent
Listen er måske ikke fyldestgørende for lige jeres situation, og derfor er det vigtigt at sætte sig ned og skabe et grundigt overblik over jeres samlede økonomi. Der vil også være ting, som I betaler til nu eller får udbetalt, som ikke vil være relevante, når I først har købt. Det gælder for eksempel boligsikring. Først når I har lagt et budget, skal I ringe til banken og aftale et møde, hvor jer og jeres bankrådgiver i fællesskab kan finde frem til det bedste lån til jer og jeres situation. Det er vigtigt at tage højde for, at I minimum skal kunne lægge 5 % i udbetaling og gerne mere.
På husjagt
Når alt det økonomiske er ordnet, og I er kommet til en enighed med banken om et passende lånebeløb, så er det tid til at finde jeres nye hus. Der er mange ting at tage stilling til; skal I gå igennem en ejendomsmægler, eller skal I selv lede? Hvor stort skal det være, og hvor skal det være? I har sikkert en masse drømme og forventninger i spil, og det kan være svært at finde lige netop det hus, hvori I skal slå jeres rødder. Det kan være I skal bygge nyt og have en arkitekt med indover. Det kan også være, et håndværkertilbud er lige jer; et hus, hvor I kan gå og nusse og bygge og lave det til helt jeres eget. Måske har I fundet drømmehuset med det samme, måske ikke. Det kan være, I skal gå og kigge noget tid, før I finder det helt rigtige. Det er ikke til at sige, hvad der pludselig taler til en. De fleste huse har tit en eller anden spændende feature, der bare lige er jeres stil. Det kan være, det har en skøn have eller nogle smukke, græske søjler, der giver det sidste finish. Eller måske er der fundet inspiration i de mere ekstravagante byggestile som for eksempel de romerske templer eller de store, grandiose kasinoer rundt omkring i verden. I kan sikkert ikke finde et hus med et løvehoved som indgang, men der er helt sikkert noget andet derude, der vil falde lige i jeres smag.
Alliér dig med de relevante personer
En boligmægler er en person, der kan hjælpe jer med husplanerne fra start til slut. Han eller hun vil være jeres allierede og guider jer gennem budgetlægning, bankmøder osv. og er med fra start til slut. I kan også kontakte økonomiske rådgivere eller købsadvokater – og til slut er en byggeteknisk rådgiver godt at have ved hånden. Den byggetekniske rådgiver kan rådgive jer omkring standen af det hus, I overvejer at købe.
Rigtig god fornøjelse med jeres husrejse.