Et af de ældste forsøg på snyd på nettet er gennem de berygtede ”Nigeria-breve”, hvor den ondsindede aktør på e-mail giver sig ud for at være en nigeriansk prins, der lover dig guld og grønne skove, men først skal du selvfølgelig overføre penge eller sende billede af dit pas eller lignende. Det kan lyde så utrolig banalt og som noget, der er nemt at undgå, men faktum er, at tilpas mange falder i fælden, til at det kan betale sig.
Siden man første gang så denne form for scams, har formatet udviklet sig en del, men måden at snøre folk på er grundlæggende den samme, uanset hvilken form for scam der anvendes. I denne artikel kommer vi ind på, hvordan du bedre kan konstatere, om noget er for godt til at være sandt, og om du derfor bør holde dig langt væk.
Forskellige former for snyd
Der er desværre et hav af måder, hvorpå man kan blive snydt på internettet. Vi har allerede berørt de berygtede breve, men der er bl.a. følgende former for scams/snyd på internettet:
- Hacking
- Phishing
- Afpresning
Begreberne dækker hver over en stor mængde af forskellige måder at blive snydt på, og ofte vil de ramme en økonomisk. Når man snakker om investeringsscams, er der tit tale om phishing, altså noget der giver sig ud for at være noget, det ikke er. Er der tale om f.eks. afpresning, så beskytter man sig selv bedst muligt ved at bruge VPN download ikke programmer, du ikke kender, og del aldrig dybt private informationer med nogen på nettet.
Ifm. Investeringsscams er særligt kryptovaluta oppe i tiden. Her udnytter aktørerne bag, at mange ikke har forstået, hvad kryptovaluta overhovedet er, og alene derfor er der en stor interesse inden for det. Mange ser blot de enorme udsving, som de fleste valutaer har haft, og dermed også den potentielle profit. Som regel kan man ikke tilgå siderne særlig åbenlyst, og man skal ofte bede om at blive ringet op eller skrevet til.
Investering online er ikke altid noget skidt
Der er naturligvis også et hav af investeringscases og -platforme på internettet, der er fuldt ud legitime. Særligt i slut-10’erne og start-20’erne er der kommet mange investeringsplatforme på markedet, og de fleste prøver især at gøre det nemt for forbrugeren at investere. Når du møder eller hører om en ny platform, er der en række ting, du bør have for øje, hvis du ikke vil købe katten i sækken.
I Danmark er vi generelt godt stillet takket være krav om NemID/MitID samt gode retsforfølgelsesmuligheder, hvis en given side ikke har rent mel i posen. Men det betyder ikke, at snyd ikke sker, og desværre er der masser af udenlandske aktører, der for længe siden har indset, at Danmark er et rigt marked, hvor der er mange potentielle ofre.
Har du lysten til at bruge en given investeringsplatform, bør du altid stille dig selv spørgsmålet, hvorfor den givne side tiltaler dig. Der er nemlig gode chancer for, at du kan få nøjagtigt den samme lyst stillet ved at bruge en veletableret side i stedet for, som du kan stole bedre på. Og det kan vise sig at være klart den smarteste beslutning for pengepungen.
Det skal du kigge efter
Inden du vælger at lægge dine penge et sted, er der nogle helt grundlæggende ting, som du skal holde øje med. For det første skal stedet selvfølgelig have et gyldigt SSL-certifikat. Dette er forskellen på en http://- og en https://-side. En hængelås yderst til venstre i adresselinjen signalerer, at certifikatet er gyldigt i alle de populære browsere.
En side kan desværre godt have onde intentioner, selvom den har et SSL-certifikat. Et åbenlyst tegn på, at der er tale om en scam, er, hvis du ikke umiddelbart kan oprette en bruger og tilgå platformen. Hvis du i stedet skal skrive dig op, og f.eks. angive telefonnummer, så bør alle alarmklokker ringe. Og bliver du bedt om at sende pas, kørekort eller andre lignende oplysninger eller billeder via en usikker forbindelse, skal du helt sikkert tage benene på nakken.
Skulle uheldet alligevel være ude, kan du selvfølgelig altid sige nej og frabede dig yderligere kontakt. Desværre opleves bagmændene bag som meget aggressive, og det kan hurtigt blive en slem affære blot at komme ud af det igen. Husk desuden, at du aldrig bør downloade noget fra ukendte tredjeparter, særligt ikke programmer og apps.