Er du på SU og har svært ved at få økonomien til at løbe rundt? Så er du ikke alene, da størstedelen af Danmarks SU modtagere er nød til at tage et fritidsjob ved siden af studierne for at få økonomien til at løbe rundt, som det endeligt også er meningen at man skal kunne gøre, hvis man ikke ønsker at leve helt spartansk under sin uddannelse, og også ønsker at have nogle fritidsfornøjelser ved siden af.
Derfor har vi valgt at komme med nogle tips, til dig som er i denne situation, så du lettere kan få råderum i din økonomi.
Få styr på din SU
Der er alt for mange studerende som især i starten ikke er klar over hvornår de får deres SU, og hvornår der ikke modtages SU. Her kan du besøge de offentlige hjemmesider og se deres udbetalingsinfo og finde ud af hvordan og hvorledes det hele hænger sammen.
Det er vigtigt at du er klar over hvornår den bliver udbetalt og hvornår du ikke får den, så du ikke løber ind i pengeproblemer og en konto i minus.
Lav madplaner for ugen
Hvis du gerne vil spare på dit madbudget, uden at du skal gå ned på den gode mad, så kan du faktisk benytte dig af det simple tip, hvor du køber ind til en uge af gangen. Det gør nemlig at du kan planlægge alle de lækre måltider, men undgår impulskøb og lignende, fordi du ellers normalt ville have været udsat for gode tilbud i butikkerne gentagende gange om ugen.
Gennemgå dit budget hvert år og skær det unødvendige væk
Der vil altid være ting i dit budget, som du ikke lige går og tænker over, og som bare køre fast. Det kan være et fitness center medlemskab, som du ikke bruger mere, eller en streaming tjeneste som du heller ikke gøre brug af mere. Du bør minimum én gang om året gennemgå alle de faste udgifter du har, og skær de unødvendige væk, så du står tilbage og betaler kun for ting du har behov for.