Spar på pengene med disse 3 gratis – og dog topromantiske – dates

Økonomisk ansvarlighed er vigtigt i alle livets forhold. Det er altså værd at være finansielt bevidst i forretninger som i kærlighed. Derfor får du her et par idéer til fantastiske dates, hvor du ikke skal bruge penge på dyre restaurantbesøg og årgangsvin.

Som bekendt kan kærlighed ikke købes for penge, men det betyder ikke, at dates er helt billige. Tværtimod kan det hurtigt løbe op, hvis du altid skal give mad, vin og oplevelser. Det kan blive et problem, hvis du går på date en gang eller to om ugen. Så hvad kan du gøre?

Jo, du kan bevare det finansielle overblik og overskud ved at komme op med nogle kreative idéer til gratis dates. Eller du kan læse med lige her, hvor vi serverer dig 3 dates, der ikke koster penge, men som stadig er topromantiske.

1. Hang-out i skovbunden

Naturen er fyldt med romantik, og så er den som oftest ganske gratis. I kan hurtigt og nemt pakke en beskeden skovturskurv og brede et tæppe ud på det grønne underlag. Så er det bare at slå sig ned og nyde vinden i træerne, de vilde blomster og sommerfuglene, der flagrer omkring jer.

Skovturskurven kan pakkes gratis med et par snacks hjemme fra køkkenskabet og måske et par stykker frugt. Du kan også vælge en billig løsning, hvor du køber lidt kiks, ost og druer. Vin er selvfølgelig prikken over i’et, og det behøver ikke være den dyreste.

2. Salsadans på baren

Vidste du, at der findes en del barer, som har forskellige koncepter med dans om aftenen? Her kan du faktisk finde mange gratis arrangementer, som du og din date kan deltage i. Det er for eksempel ret romantisk – måske endda lidt frækt – at danse salsa til eksotisk musik. Hvis I bliver tørstige, får I nok brug for at købe en drink, så det er ikke sikkert, at daten er helt gratis.

Hvis du ikke vil give en øre for dit romantiske eventyr, kan dansedaten imidlertid tage plads i en park. Der er nemlig ligeledes forskellige parker, hvor der arrangeres gratis dans for alle. Det er næsten endnu mere romantisk at svinge hofterne i det fri!

3. Havdyp i solnedgangsfarver

Havet er og bliver en romantisk evergreen. Det er bare romantisk at være ved havet med én, man kan lide. Endnu mere romantisk bliver det, hvis solen står helt rigtigt på himlen, så skyerne bliver gyldne, lilla og orange. Derfor er et havdyp ved solnedgang en fabelagtig dateidé.

Hvis I er lidt modige, og stemningen er til det, kan I også overveje skinny dipping – altså at bade splitternøgne. Der er nemlig næppe noget så smukt som nøgne danske piger og flotte fyre, der springer i bølgen blå ved solnedgang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *